Førskolegruppen
Ældstegruppen i børnehaven indleder d. 1. marts et førskoleforløb, som løber indtil sommerferien. I dette forløb er de 4 dage om ugen på skolen med deres kendte personale fra børnehaven. Dette personale går iøvrigt igen, når de begynder at benytte SFO'en.
I førskoleforløbet snuser man til, hvad man laver på skolen, og man benytter sig af faciliteterne, så de er kendte for børnene,. Blandt andet er man med til morgen motion i hallen, man benytter biblioteket, man har enkelte timer i børnehaveklasselokalet, så dette også er kendt.